Subscribe to List View Past Issues RSS translate   facebook facebook Like 0 Comment 0 twitter
Ser mailen ikke rigtig ud? Se den i browseren.
Konventum

Konventum - fyldt med historie

Konventum har over 40 års historie.
En historie om konstant udvikling – af stedet, bygningerne og ikke mindst de mennesker, der kommer her.
Som et fast punkt i de kommende nyhedsbreve, vil vi fremover komme med små spændende nedslag i historien
 


Operaen i Sydney lagde Konventum ned

Da Konventum skulle bygges, blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, som Jørn Utzon vandt med tegningerne til et moderne højhus.
Men Utzon fik pludselig travlt et helt andet sted, og lagde sit arbejde med Konventum ned et stykke tid. Utzon havde nemlig også vundet konkurrencen om det nye operahus i Sydney, og han kunne ikke styre byggeriet af Konventum, når han sad på den anden side af jorden. Derfor gik opgaven til vinderne af andenpladsen, Karen og Ebbe Clemmesen og Jarl Heger. Deres ide var helt anderledes. Her var udgangspunktet en landsby, hvor inde- og uderum spillede sammen.
Denne ide har gjort det muligt flere gange at udvide Konventum på en naturlig måde, så der i dag er over 20.000 m2 at blive klogere på.
 
Læs mere om vores unikke sted her




En aften med alt godt fra havet
 
Under overskriften ”En gourmetaften med havsmag” byder vi indenfor til en oplevelse af de særlige på Konventum lørdag den 25. februar 2012.
Naturvejleder Henrik Lieberkind & Jens Peder Jeppesen, marinebiolog, M.Sc., akvariechef v. Øresundsakvariet vil fortælle om nogle af de fiske- og skaldyrsarter, som indgår i buffeten senere på aftenen.
Inden maden serveres, byder vi på smagsprøver af de vine, som kan købes til middagen – og som passer godt til skaldyr.

Læs mere og book her


Har du fået booket årets konference og -mødesteder

Et nyt år er startet med nye møder og konferencer, som skal arrangeres og bookes.
Lad os hjælpe dig med på én gang at gøre det nemt og godt.
I over 40 år har vi arrangeret succesfulde møder og konferencer, og vi udvikler os hele tiden. Senest gennem samarbejdet med Motiverende Møder, som du kan læse mere om længere nede i nyhedsbrevet.

Book nu på vores hjemmeside eller ring til vores bookingchef Charlotte Penzien.
Find alle oplysningerne her
 




Svenskerne kommer ikke til Konventum - de er her allerede

Konventums unikke placering gør, at Sydsverige er en naturlig del af vores opland og kundegruppe. Derfor oplever vi et stigende besøg fra vores broderfolk mod øst. Det gælder både glade gæster til vore arrangementer, og konferencer for svenske firmaer, som har fundet ud af, at man ikke behøver at tage så langt for at komme lidt væk med sine ansatte og kunder.
I en verden, hvor landegrænser betyder mindre og mindre og med flere færger fra Sverige næsten til vores hoveddør, er det naturligt for os at have fokus på vores broderfolk.
Derfor findes størsteparten af hjemmesiden nu også på svensk. Klik her og vælg det svenske flag øverst på siden.

 


Godt råd fra kokken
 
Efter en tid med tung julemad har vi denne måned valgt en lidt lettere ret, som også giver lidt tiltrængte D-vitaminer:
Æggeruller med røget laks og spæd spinat




Motiverende Møder a la Konventum

Et møde er ikke bare et møde. Ved at sætte mødet i den rette kontekst og give det nogle utraditionelle rammer kan et potentielt kedeligt møde blive både interessant og inspirerende.
Det er kort sagt tanken bag Motiverende Møder, som Konventum er en del af.
”Kunst & Kommunikation” er ét af de temaer, vi arbejder med, og som tager udgangspunkt i, at Konventum rummer over 1200 originale danske kunstværker – og inddrager en del af dem på en naturlig måde i formidlingen under mødet.
Hvad gør det visuelle ved vores kommunikation og vores hukommelse?

Læs mere om Motiverende Møder her og find den løsning, der passer til jeres næste arrangement.
 



Book dit private ophold hos os på booking.com
 
På booking.com kan du nemt og hurtigt skabe dig et overblik over, hvilke værelser vi har til rådighed den eller de dage, du har brug for.
Hvad med at byde din partner på en weekend fyldt med kunst, ro og en lækker morgenbuffet med en helt unik udsigt?
Vi har f.eks. et luksusværelse med jacuzzi. En oplagt gave til den man holder af - en weekend lidt væk fra hverdagen i smukke omgivelser, forkælelse af ganen og en 9-hullers par tre bane til fri afbenyttelse.. lige ud til Øresund.
 
Klik her og book med det samme
 



Vidste du at:

Konventum hvert år har over 40.000 gæster?
 



Godt råd fra gartneren

Nåede du ikke beskæringen i november eller december, så fortvivl ikke. Det er ikke for sent at beskære træer og buske endnu.
Fordele ved vinterbeskæring er dels at du nemt kan se, hvad du laver, da bladene er faldet, dels at der er mindre affald som følge af løvfaldet.
Og så er det også et godt tidspunkt at gøre klar til den kommende sæson. Se f.eks. græsslåmaskinen efter og få den slebet i god tid, hvis den trænger.



Er du Danmarks bedste BezzerWizzer?

For første gang nogensinde afholdes der nu en officiel Bezzerwizzer turnering, som vi arrangerer i samarbejde med folkene bag det populære spil.
Det er en par-turnering, så mener du, at du og en makker er de bedste BezzerWizzere i Danmark, eller har I bare lyst til en oplevelse ud over det sædvanlige, så meld jer til med det samme.

Skynd dig, for der er kun plads til 128 deltagere.
Turneringen afholdes den 17. marts kl. 11-17 på Konventum.
Held og lykke!

Læs mere og tilmeld dig her
 


Årets vin på Konventum

Årets vin blev fundet, da vi holdt vinaften i oktober.
Her havde vi anbefalet nogle rødvine, som ikke var på vores normale vinkort, og den ene skilte sig markant ud fra alle andre vine: Petalos Del Bierzo 2009 fra Alvaro Palacios, Spanien.
Alle 234 gæster var denne aften enige om, at her var tale om et fund. Dyb, tæt, næsten sort farve med let lilla skær. Duften har nuancer af mørke frugter og toner af jord. En meget intens smag med modne tanniner og en let syre, som afbalancerer vinen. Da vi besøgte Alvaro i 2009 var vores forventninger til vinen meget store. Blandt andet fordi Wine Spectator, et amerikansk vinspecialistmagasin som har ca. 250.000 vine i deres kartotek, i december 2009 havde Petalos inde på en fornem 26. plads på deres top 100 liste.
Men vinen levede til fulde op til forventningerne, og blev derfor med det samme valgt til årets vin her på Konventum.

Bestil den i restauranten, og nyd den som en perfekt ledsager til middagen.
 


Vind en overnatning for to
 
Som modtager af vores nyhedsbrev ved vi, at du har en interesse for Konventum.
Derfor er du automatisk med, når vi den 1/2 2012 trækker den heldige vinder af en overnatning for to med tilhørende morgenmad.


Vindere der skal lave god mad

I sidste nyhedsbrev satte vi to kogebøger forfattet af HKH Prins Henrik på spil.
Vinderne blev Jacob Laursen & Peter Müller.

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har ønsket at modtage nyheder fra Konventum.

Afmeld <<Email Address>> fra denne liste.

Vores adresse er:
Konventum
Gl. Hellebækvej 70
3000 Helsingør
Tlf. 4928 0900
www.konventum.dk

Copyright © 2012 Konventum, All rights reserved.